• Fokus på den enkelte

    Fokus på den enkelte

  • Motiverende undervisningsmiljø

    Motiverende undervisningsmiljø

  • Udemiljø der giver energi

    Udemiljø der giver energi

  • Rum for refleksion

    Rum for refleksion

Fokusfag for 7. - 9. kl. 2018/2019

I 7. - 9. klasse skal eleverne vælge fokusfag. Det er fag, hvor vi i korte forløb sætter fokus på en interesse eller noget, vi gerne vil fordybe os i. Hver elev har to fokusfag i løbet af skoleåret - et om efteråret og et andet om foråret. Fokusfag foregår 10 mandage i efteråret og 10 mandage i foråret kl. 13.00 - 14.35.

Eleverne kan i 2018/2019 vælge mellem nedenstående fokusfag

AV til skolefesten
Kan du lide knapper, ledninger og få ting til at virke? Så skal du være med til at lave lys og lyd til skolefesten for 0.-6.-klasse. Det meste af tiden vil ligge i ugen med skolefesten, hvor vi bruger aftener og eftermiddage på at stille op og holde lydprøver.

Digitale Færdigheder
Dette fokusfag er et obligatorisk grundforløb for eleverne i 7. klasserne. Målet med “Digitale Færdigheder” er at komme rundt om apps i Google Suite for Education samt SkoleTube. De færdigheder du opnår i dette fag, skal du bruge i de øvrige fag i udskolingen.

Do it yourself
DIY (Do It Yourself) er valgfaget, hvor du under kyndig vejledning kan kaste dig ud i store som små gør-det-selv-projekter. Du kan designe dit eget personlige DIY-projekt eller lade dig inspirere af de mange tusinde DIY projekter der allerede ligger på nettet eller i appen "Pinterest". Vi arbejder meget i træ, men bruger også andre materialer.

Fodbold

Dette er for dig, der elsker fodbold - både ude og inde. Det fleste gange tager vi bussen til Kragelund Efterskole og bruger hallen. Vi skal spille en masse fodbold, men vær også forberedt på opvarmning og teknikøvelser.

Master Cook
Kan du lide at eksperimentere i et køkken? Nørde med madlavningen. Måske prøve kræfter med ”Den store bagedyst”. Vi laver forskellige retter og øver nye teknikker. I kan være med til at vælge. Hvis man bare vil spise maden, er det ikke et fag for dig.
Det er Master Cook - vi skal se hvad vi kan præstere og have det sjovt.

Mød din fremmede nabo
Hvem er det lige der bor omkring os? Vi er et lille land, men med mange nationaliteter. Vi skal møde vores fremmede nabo. Sætte os ind i deres kulturer, og måske lære dem om vores. Besøge asylcenter, lave interviews. Kan vi overhovedet snakke sammen? - hvilket sprog? Evt. arrangere en aften hvor vi kan byde indenfor til en kulturaften. I skal være med til at præge faget. Hvordan bliver vi klogere, får nye kontakter til vores fremmede nabo?

Softball

Softball er et unikt boldspil, hvor samarbejde, teknik og taktik går op i en højere enhed. Softball er i familie med baseball og de mere kendte spil rundbold og M- bold. Det er en utrolig alsidig sport, der kan dyrkes af alle uanset alder og evner.

Spansk
Hola, que tal? Der er ca. 328 mill., som har spansk som modersmål. Vi vil især arbejde med det talte sprog, så du bliver i stand til at henvende dig på spansk i forskellige hverdagssituationer. Vi lærer en smule nødvendig grammatik, lytter til sange på spansk, sætter os ind i den spanske kultur mm.

Volleyball
Volleyball er spillet, hvor man hele tiden kan udvikle sig, og hvor alle mand på banen har stor betydning.
Vi skal spille en masse gode kampe, men der vil også blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser, så vi hele tiden kan blive lidt bedre.
Så har du lyst til at have det sjovt, få styr på din smash og sved på panden, så er volleyball lige noget for dig!